Velkommen

Mit navn er Tina, og jeg er bosiddende i Nyborg på Fyn. Jeg er 53 år, og gift med Thomas, som jeg har været sammen med i 30 år. Sammen har vi to piger på henholdsvis 22 og 27 år. Jeg er uddannet pædagog (1996), og i 2013 fik jeg certifikat som dynamisk psykoterapeut. Jeg har de seneste seks år arbejdet inden for socialpsykiatrien, hvor jeg dagligt anvender min specialviden.

Sideløbende har jeg folk i terapi i min private praksis.

Baggrund og erfaring

Min baggrund for at tilbyde hjælp til andre mennesker, er at jeg selv har mærket hvordan livet kan gøre smerteligt ondt. Mine erfaringer har været med til at gøre mig til mennesket jeg er i dag, og skabt en bred vifte af livserfaring, som jeg anvender i forståelsen af andre menneskers problemer og udfordringer.

Jeg har blandt andet egne erfaringer med psykosomatiske symptomer, angst, stress og dødsfald af nære pårørende.

Jeg har i dag lært at tackle disse udfordringer via egen-terapi og redskaber, der har hjulpet mig videre. Jeg tror på at disse erfaringer, kombineret med min profesionelle uddannelse som dynamisk psykoterapeut gør, at jeg i dag er i stand til at hjælpe andre mennesker med at bryde vaner og mønstre, og komme videre med livet til et sted hvor de hviler i sig selv.

Jeg ser mig selv som et levende eksempel på, at med rette hjælp og gå-på-mod, kan vi mennesker selv afgøre og ændre vores liv, til det vi drømmer om.

Har du brug for en uforpligtende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig, skal du være meget velkommen til at kontakte mig.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan arbejder jeg

I min samtale med dig, tager jeg udgangspunkt i det aktuelle problem, som du har behov for hjælp til. Sammen finder vi ud af, hvilken rækkefølge problemerne skal løses, så du hurtigt mærker effekten af terapien.

Måske vil du opleve, at der er flere områder, som du har brug for at få belyst, til at skabe en positiv forandring. Gennem samtaler arbejder vi fælles hen mod at du får større opmærksomhed på dig selv og dine handlemønstre. Hvad gør du i forskellige situationer, og hvorfor?

Dette er metoden der leder os hen imod,  hvorfor du har det, som du har det. Du får erfaring i at behandle dig selv mere nænsomt og med accept, og lærer at stå ved dig selv og leve i nuet.

Alt sammen med formålet at skabe forandring og frihed, til at træffe nye sunde valg med mere ro, balance, glæde og overskud i hverdagen.

Jeg støtter dig undervejs og du vil gennem vores samtaler, få øvelser og værktøjer, der på længere sigt bliver redskaber til at hjælpe dig selv.  

Jeg vil hjælpe med at skabe overblik og indsigt, så du kan tackle og overvinde problemstillingerne, der fylder i dit liv.

Det væsentligste er, at du føler dig tryg ved terapien og får et godt og vedvarende udbytte.

Livet er for kort til at have det dårligt, hvis man kan have det godt. For du er den vigtigste i dit liv. <3

Psykodynamisk metode

Jeg arbejder psykodynamisk med udgangspunkt i objektrelations-teorien. Dynamisk vil sige, at menneskets psyke/sind er bevægeligt hele livet igennem, det er aldrig statisk, og man har derfor mulighed for at påvirke og styrke dele af sin personlighed.