N  år kroppen gør ondt går du til lægen. Når livet gør ondt, går du så til terapeut? 

Ind i mellem kan livet være svært og vi mennesker, er ikke skabt til at kunne klare alting selv. Alle vil vi ind i mellem opleve 'bump på vejen'- nogle store, andre små.

Heldigvis er det blevet mere 'normalt' at turde bede om hjælp, og sige det højt, når livet udfordrer os.

Der kan være et godt stykke vej fra at overveje terapi, og til erkendelsen af, at det rent faktisk er nødvendigt og påbegynde et forløb.

Min erfaring er dog, at når først beslutningen er truffet og forløbet sat i gang, oplever de fleste stor lettelse og styrke i, at tage ansvar for dem selv og deres handlinger. At tale om sine problemer, og få værktøjer til at håndterer dem, er det der giver livsglæden tilbage og kontrol over hverdagen. 

Som udgangspunkt kan alt tages op i en terapeutisk samtale, og du er selv med til at sætte dagsordenen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert samtaleemne.

OBS: Jeg har naturligvis tavshedspligt 

 

 

Parforhold

Et parforhold kan møde mange udfordringer på vejen Det kan være at I overordnet har det meget godt, men oplever at små problemer igen og igen, skaber splid og utilfredshed i forholdet. Det kan også være at tingene længe har gået den forkerte vej, og at I nu er kommet til spørgsmålet om, hvorvidt I overhovedet skal være sammen?

Uanset hvilke udfordringer I oplever i parforholdet, kan jeg hjælpe jer med at skabe klar kommunikation, og redskaber der kan anvendes i hverdagen, så I skaber et trygt rum, hvor I sammen kan mødes. 

Supervision

Supervision er en samtaleform, som er anvendelig i forbindelse med faglig og personlig udvikling hos medarbejdere og ledere i virksomheder, foreninger og på institutioner. Du lærer at anskue dig selv, en problematik/et dilemma, eller din arbejdsplads fra flere og nye vinkler. 

Jeg kan hjælpe

Som nævnt er der ikke noget rigtigt og forkert, når det kommer til hvad man har brug for at tale om i en terapi session. Det er helt op til dig og noget vi sammen finder ud af. Der er dog gentagende problematikker, som jeg ofte beskæftiger mig med i min praksis, og har stor erfaring med. Dem kan du læse mere om herunder:

Manglende selvværd
Depression
Psykosomatiske gener
Følelser
Krise
Traume
Stress eller angst
Sorg
Sygdom
Personlighedsfortyrrelse
Parforhold
Og mange andre ting....

Læs om Angstuniverset
Eller få en uforpligtende samtale idag